Vil du have en genvej til forståelse og ejerskab?

Vil du gerne skabe mening og enkelthed og fjerne kompleksitet? Genvejen er at arbejde visuelt – for det man kan se, kan man forstå!

Sammen visualiserer vi jeres strategi, forandring eller proces, så I kan lykkes med den i praksis. Du kan også lære at gøre det selv.


Strategi og proces via visualisering giver mening – fordi vi mennesker ER visuelle. Din hjerne bruger til hver en tid 50 % af kapaciteten på at behandle visuelle input, og 70 % af de sensoriske receptorer i hele vores krop sidder i øjnene. Hvis vi skal følge en instruktion, går det 320 % bedre med illustrationer end tekst. Så der er ingen grund til at vente med at gribe tuschen.

Det visuelle skaber et overblik, det giver os mulighed for at forestille os målet, og det åbner op for dialog, samskabelse og ejerskab.

Mening er det centrale i det at være menneske. Alle kan sige, hvad de laver, men det bliver først rigtig interessant, når vi taler om, hvilken forskel vi gør – Især den forskel, vi gør for andre mennesker. Det er forskellen på at sige:

1: ”Vi producerer 14 tommers forankringsbeslag”
eller
2: ”Vi laver det beslag, der gør at vingerne bliver på vindmøllen, når det blæser kraftigt”.

Den anden sætning, gav dig helt sikkert helt konkrete billeder, som du kan forstå og huske.

JA TAK, vi vil gerne have hjælp til at sætte ord og billeder på vores mål, ydelser eller processer.

Vi har alle prøvet det: at sidde til et møde, hvor vi troede, vi var enige, at vi talte om det samme. Men bagefter viste det sig, at vi slet ikke havde forstået hinanden rigtigt, for vi gik ud og gjorde fire forskellige ting.
Når man tegner undervejs, bliver det tydeligt, hvad vi helt konkret taler om. Det giver også en mulighed for at visualisere en strategi, en plan eller en vision. Det skaber en dybere fælles forståelse, uden klicheer eller ikke-konkrete udsagn – For man kan ikke tegne varm luft. Samtidig er det det første skridt i at kommunikere visionen.

Hvad er jeres mål?

Jeg tegner mening i processer med jer, så bliver det helt tydeligt, hvor I skal hen, hvordan det skal foregå, og hvem, der gør hvad. Når vi tegner, bliver I skarpe, for man kan ikke tegne buzz words og overfladiske slogans.

Det visuelle kan noget helt særligt, når vi tænker. Så hvis du har et koncept, en strategi, et projekt eller noget andet, der er svært at få helt hold på, så har jeg lang erfaring med at finde de rigtige vinkler.

Du er velkommen til at ringe, så tager vi en snak om, hvad du kunne tænke dig at blive skarpere på. Du kan også skrive til mig lige her:

Visuelt referat

grafisk facilitering live

“Det var en god konference/workshop/temadag … men hvad var det nu, de sagde i paneldebatten?”…
Kender du det? Hvis I vil fastholde pointerne på en meget enkel og effektiv måde, så kan vi lave et grafisk referat på dagen. Det tegnes som regel på et 4-8 meter langt stykke papir, da der er en helt særlig effekt for deltagerne i at kunne følge med undervejs. Men jeg kan også lave det digitalt.

Efter workshoppen kan I hænge plakaten op, og I kan også få produceret enkelte elementer i digital form, så de kan bruges i præsentationer osv.

“1000 tak Tine, for din fantastiske grafiske opsamling. Du har et skarpt øre for strategiske pointer og en magisk pen til at gøre det helt rette nagelfast. Derfor bliver den visuelle forankring et vigtigt redskab til både at holde fast og pege frem på de næste skridt”

Anne Katrine lund, kommunikations-ekspert og -forsker, strategisk rådgiver.

Vil du selv?

Så har jeg kurser i at formidle komplekse budskaber med visuelle teknikker:

“Whiteboard-haj” – bogstaver man kan læse, pile, sammenhænge, farver og ikoner.

“Tegn din strategi” – To dage med undervisning, sparring og arbejde på din egen strategi, opgave, projekt, så du har en version 1 af din visuelle skabelon, når du går hjem.