Ikigai – genvejen til det rigtige arbejdsliv

Kan man bruge gammel japansk filosofi til at udvikle bæredygtige forretninger i Danmark? Svaret er JA!

Kunne du godt tænke dig at det hele gik op i en højere enhed? At du har dine styrker og kompetencer, din passion og det du gerne vil bidrage med i denne verden, den forskel du vil gøre – Det hele pakket ned i produkter og ydelser, som andre gerne vil betale dig godt for?

Svaret er Ikigai, som franskmændene ville oversætte til “raison d’etre”. Det er livets “hvorfor”, en grund til at leve, det handler om balancen mellem ønsker og behov. Ikigai er en kombination af fire elementer:

  • Det du elsker at lave
  • Det du er god til
  • Det du kan blive betalt for
  • Det som verden har brug for
Ikigaimodellen

Det er vigtigt at se dem samlet, for det hjælper jo ikke noget at have et produkt man er kompetent til at levere, og som man elsker at arbejde med, hvis ikke der er brug for det – Så er man glad, men bankerot.

Sådan arbejder vi med Ikigai

Sammen arbejder vi med vores forretning og vores ikigai. Vi hæver os op over business model canvas-niveauet og får de elementer med, der handler om, hvornår jeg har arbejdsglæde og føler at jeg bidrager på den rigtige måde til en bedre verden og fremtid.

Og vi kommer til at være helt praktiske.

Vi skal arbejde med:

  • De fire elementer: Elsker, God til, Bidrag og Betalt for.
  • Hvad du mangler og hvad du skal stoppe med
  • Hvordan du taler om det du gør
  • Hvordan dit fremtidige arbejdsliv ser ud – dit landkort

Dagen igennem arbejder vi meget visuelt og i nemme skabeloner, for det visuelle er med til at skabe klarhed i det strategiske. Du behøver ikke kunne tegne andet end streger og cirkler.

Tidligere deltagere fortæller at det at tegne deres drømme-arbejdsliv åbnede op for helt nye tanker, produkter og muligheder, som de slet ikke havde tænkt på før. Det er fordi vi får adgang til andre dele af vores kompetencer og refleksioner.

Det tager du med hjem

Når du går hjem har du sandsynligvis fået ideer til helt nye produkter i din forretning, du har en klarere prioritering af, hvad der skal være kernen i din forretning og dit arbejdsliv, og du har sikkert også fået nye måder at tale om det du gør.

Vi har ikke fikset alting, for det at opnå ikigai er en livslang proces ifølge japanerne – men vi har fundet de første trædesten på vejen.

Tegn din Ikigai-biks

Det praktiske

Kurset afholdes i skønne unikke rammer på Kronborg i Helsingør.

Det varer fra 9-15.30, men der er kaffe og croissanter fra 8.30.

Dato: 8. januar 2025

Pris: 2700 kr. ex moms

Målgruppe: Selvstændige med mindre virksomheder – både enkeltmandsvirksomheder og ejerledere med en håndfuld medarbejdere eller to.
Konsulenter med freelance-virksomhed eller dig, der drømmer om at være freelancer eller selvstændig.

Ja tak, jeg vil gerne have et federe arbejdsliv!

Du får en bekræftelse og en faktura inden for 5 dage. To uger før kurset får du mere information. Jeg glæder mig til at hjælpe dig på vej.

Jeg fik en bunke nye ideer, og kom hele vejen rundt om mit arbejde og min lille virksomhed, som i høj grad er drevet af passion. Nu er det bare med at komme i gang med at gøre ting anderledes

Hanne – stemmecoach og taletræner